Om mig

Hej, jeg hedder Signe

For 6 år siden sad jeg nede i München foran min computer. Det var efterår, og der stod et stort træ foran vinduet. Bladene faldt rød-orange til jorden.

 

Jeg begyndte at skrive. Det var der ikke noget underligt i, jeg havde altid skrevet. Jeg begyndte at skrive en historie om en kvinde, der havde det som om, hun var understudy til en andens rolle, at den rolle, hun spillede, ikke var skrevet til hende.

 

Det tænkte jeg ikke videre over.

 

Så sagde jeg op. Flyttede hjem til Danmark, ind i en lille lejlighed i Valby, der lå ud til en stor vej, hvor lastbilerne tordnede forbi, så malingen skallede, og glassene klirrede. Jeg skrev videre, frustrationerne voksede, jeg havde svært ved at få greb om min historie. Jeg meldte mig til et skrivekursus. Og endnu et skrivekursus. Et retreat. Og et kursus mere. Der skete ingenting. Kun frustrationerne blev større.

 

En dag deltog jeg i en workshop, der slet ikke havde noget med skrivning at gøre. En visualiseringsworkshop. Jeg klippede i blade, limede billeder på pap og legede med tuscher.

I løbet af tre timer gik det op for mig, at jeg ikke kunne skrive, fordi jeg ikke så mig selv som forfatter. For var det ikke lidt pinligt at være forfatter? Sådan havde jeg det i hvert fald, og det blokerede min kreativitet.

 

Når jeg i dag holder workshops, starter jeg derfor altid med dit 'hvorfor'. Når du ved, hvad der virkelig betyder noget for dig, bliver det lettere at tage det næste skridt.

 

Jeg er fuldstændig overbevist om, at jeg kan lære dig nok så mange tips og tricks til kreativ udvikling, tusindvis af skriveværktøjer eller snakke stolpe op og stolpe ned om kommaer og aktive verber. Men det nytter ikke noget, du kan simpelthen ikke bruge al din nye viden, hvis du ikke kan sætte den i spil, når du sætter dig ned foran din egen computer derhjemme lørdag formiddag.

 

Vi skal med andre ord finde dit 'hvorfor', før jeg lærer dig 'hvordan'.

 

 

 

 

Signe er ikke mindre end en sprogdronning, der både har et eminent overblik og har styr på detaljerne. Hun abejder struktureret og målrettet og leverer altid kvalitet.

 

 

Liva Rønn-Petersen

Eventchef i Astra

 

Følg mig på Instagram

KONTAKT

 

E-mail:

signe@birkum.com

 

Telefon:

+45 30744241

 

CVR-nr.:

32596177

 

Villa Kultur

Krausesvej 3

2100 København Ø

WORKSHOPS

 

Vision Board Workshop

 

Dig som forfatter - og din bog

 

Skrivenetværk

 

Copyright © All Rights Reserved