Gennem striber af glasrens

Novelle

Mosaikk #6 - Illusioner

2017

Jeg lader mig falde tilbage. Ligeglad med at min ryg, og nok også mit baghoved, om lidt vil ramme væggen bag mig, og at det måske vil gøre ondt, når jeg rammer den.

Væggen er hvid. Loftet var også hvidt. Nu har loftet et kobberfarvet skær fra de små, indtørrede kondenspletter, der sidder i et asymmetrisk hulmønster. Mit hoved rammer væggen. Lige da det rammer, lægger jeg mærke til, at badeværelset stadig lugter af wc-rens. Jeg gjorde toilettet rent lige før. Jeg havde ikke gjort det rent, hvis jeg havde vidst, at jeg ville brække resterne af en halvt fordøjet grov-tebirkes op. Men jeg gjorde rent, og nu har jeg lige kastet en tebirkes op i klumper.